Arbejdsområder / afdelinger

Når vi bliver kontaktet med ønsket om et nyt orgel begynder en spændende proces, der forløber over mange måneder. Leveringstiden på et nyt orgel er typisk 1½ – 2 år.

Vi begynder med at forholde os til rummet orglet skal opstilles i og danner os de første idéer til, hvorledes orglet kan bygges. Facadetegninger og pibedimensionerne – det vi i fagsprog kalder mensurer – udarbejdes og snart har vi alt klart til, at den kongelige bygningsinspektør, nationalmuseet og orgelkonsulenten kan inddrages for godkendelse af projektet.

I et samarbejde har parterne ansvaret for, at det nye orgel får et æstetisk design, der passer godt til rummet, at nationale værdier ikke skades ved opstilling af orglet, at kvaliteten er i orden og meget mere.

Når opgaven er i hus og projektet endelig godkendt begynder næste del af processen – nemlig at udarbejde detaljerede tegninger. Herefter kan vi gå i gang med at bygge orglet.

Søg på hjemmesiden