Intonation

Et orgel fra Bruno Christensen & Sønner kendes bedst på, at pladsen, hvor orglet er bygget på, er udnyttet så godt som overhovedet muligt. Vi efterstræber konstant en teknisk og kompakt løsning, der resulterer i en smuk klang.

Når vi har besøgt kirken, vurderer vi rummets akustik og ud fra denne for-intoneres pibematerialet hjemme på intonationsværkstedet. Når de enkelte stemmer efterfølgende bliver monteret i orglet, udføres den endelige intonation i samarbejde med kirkens organist, og så det er tilpasset kirkens rum.