Vores løsninger

Når vi går i gang med et nyt projekt er det naturligvis altid med udgangspunkt i den pågældende opgave. Det vi altid har med os, er erfaringen i at bygge orgler, der udspringer af klassiske europæiske og nordiske designs, kombineret med en særlig respekt for det eksisterende.

Vores respekt for det gamle håndværk betyder, at alle komponenter i orglet – hvad enten det er nyt eller en restaureringsopgave – er bygget, så de matcher de højeste kvalitetskrav. Når orglet står færdigt komplementerer alle enkelt dele i orglet hinanden på smukkeste vis.

For os er det særligt vigtigt, at det færdigbyggede orgel passer perfekt ind i rummet og skaber en harmoni ud over det sædvanlige. At klangen skal være smuk, blød og rund således, at det til enhver tid kan leve op til jeres musikalske krav, er en selvfølge.

Vores egen kærlighed til musikken og tonerne af orglet hjælper os godt på vej.