Kisteorgler

Gennem årene har vi bygget mange, meget store orgler. Men også de mindre orgler har været en del af vores daglige arbejde. Siden begyndelsen i 1966 har vi bygget mere end 40 kisteorgler, som er orgler der nemt kan flyttes af to personer. Det drejer sig typisk om et  3½ - 4 stemmers orgel, bygget i egetræ.

Vi har altid et kisteorgel på lager, som enten kan opsættes permanent eller eventuelt lejes for en kortere eller længere periode, for eksempel i forbindelse med ombygninger. Kontakt os gerne vedrørende dette.